Hørby Varmeværk historie, fra jubilæum

Hørby Varmeværk

I starten af 60’erne begyndte man at snakke om, at Hørby skulle have fjernvarme installeret. Den 30/1 1964 havde 40 medlemmer tegnet sig  og en del flere var interesseret og man kunne derfor afholde en stiftende generalforsamling på Hørby Hotel .

Her blev vedtægterne og lovene oplæst og vedtaget.(vedtægterne findes i protokollen)

Den 6/2 1964 konstituerede bestyrelsen sig som følgende:
Formand  Anton Bæk Nørregade
Næstformand  Evald Hansen sadelmager
Kasserer Gunnar Bielefeldt installatør
Sekretær Knud Kjeldgaard gartner
Johannes Jensen  arbejdsmand

På det konstituerende møde blev det vedtaget, at bestyrelsen skulle tage til Flauenskjold og Strandby for at bese disse varmeværker. Endvidere pointerede formanden kraftigt, at der skulle agiteres for at få flere medlemmer.

I marts måned blev kommune garantien på 653.000 kr. bevilget og 13 juli købte man en grund til varmecentralen på  Hybenvej , som var sammensat af 2 stykker jord, frakøbt fra post Henry Larsen og Niels Chr. Nielsen Solvang for i alt 9700 kr. Den 21 juli blev firmaet Pedersen Tjæreborg valgt til at udføre arbejdet for 636.809 kr  ,-  samtidig med at firmaet garanterede for at der blev 70 forbrugere.

Den 14 oktober skulle varmemester stillingen besættes. Der var indkommet 6 stillingsansøgere. Valget faldt efter en flertalsafstemning i bestyrelsen på Holger Christensen (centralen). Lønnen var 50 kr. pr . forbruger og han havde 2 måneders opsigelse. ( Instruktion for pasning af varmeværk)???? kopi. Varmemester i ca. 2 år. Herefter blev Hans Pedersen ansat

Først i december måned 64 var ledningsarbejdet færdigt og de første forbruger kunne få varme. Der var nu tilsluttet i alt 105 forbrugere.

Den 27 marts 1968 vedtog man at anskaffe sig en regnemaskine og bestyrelsen behandlede et forslag fra varmemesteren som ønskede lønforhøjelse fra 70 kr. til 78kr./forbrugere.Efter en god debat enedes man om at tilbyde ham 75 kr.pr. forbruger/årligt. Den 8.april 1970 afholdes et mindre krisemøde hos formanden Anton Bæk. Problemet var, at olien var steget kraftigt på grund af oliekrisen. Ved regnskabsårets begyndelse (nov.69) var prisen 114 kr. /ton, men nu et halvt år senere var olien steget til 131kr./tons .Dvs. at budgettet ikke kunne holdes. Men det bliver endnu værre senere på året. Den 20 sep. er prisen steget til 195kr./ton. Over 70%  stigning i løbet af et regnskabsår. Prisen for 1 kubikmeter varme var herefter 1.80 kr. mod tidligere 1.30 kr.

I 1971 døde varmemester Hans Pedersen. Der skulle så ansættes en ny. Blandt de 5 ansøgere valgtes mælkehandler Jens Mortensen. Ellers var 70’erne et årti hvor oliekrisen var et stort problem. Olieselskaberne kunne ikke levere den mængde olie man ønskede og folk blev opfordret til at spare. Ellers brugte bestyrelsen også meget tid på at få restanterne til at betale. Et problem som har forfulgt Hørby Varmeværk lige siden. Endvidere havde man også et problem med renholdelse af værket. Der var udleveret instruks, men den blev ikke fulgt . Flere klager over kraftig sod nedfald fra skorstenen. Problemet bliver delvist løst ved at man sænker en stålkerne ned i skorstenen og derved forlænger skorstenen med ? meter . Bestyrelsesmedlem Kurt Jensen blev den 25/9 1980 ansat som deltidsvarmemester med en årsløn på 60.000 kr.

På generalforsamlingen den27/ 11 1984 orienterede formanden Erik Andersen om tankerne med at fyre med kul eller halm, da oliepriserne blev ved med at stige. Alle syntes det var en god ide, men problemet var bare, at Hørby var udlagt til naturgas, så der ikke umiddelbart kunne gives tilladelse til at gå over til biobrændsel. Men efter intense forhandlinger anført af forstander Finn Jacobsen med daværende undervisningsminister Bertel Hårder og energiminister Knud Enggård lykkedes det at få tilladelse til at fyre med halm. Bestyrelsen kunne nu gå i gang med at finde et egnet sted at placere varmeværket. Der var ikke plads på Hybenvej. Risgård var et oplagt emne ,og man indledte forhandlinger med Tage Jacobsen ”Bunkulegård” og man enedes om en pris på  650.000 kr.. Man kunne nu indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med et punkt på dagsordenen, nemlig endelig vedtagelse af etablering af et halmfyret  varmeværk i Hørby. Der blev afgivet 55 stemme- 36 ja, 16 nej og 3 blanke(kopi). Man kontaktede kedelfirmaet Nordfab ,som stod for opførslen af kedelen. Den 1/11 85 blev Kurt Jensen ansat som varmemester på fuld tid. Den 6 jan. 86 startede værket op med den gamle lade som halmdepot, og i forlængelse heraf en kort nybygning, hvor fyringsdelen stod.

Økonomien var en del anstrengt ( det var umuligt at få noget tilskud af nogen art )–Dog lykkedes det i 89 at få lidt tilskud til en akkumuleringstank, som et forsøg med at bruge en nedgravet gylletank,  som opbevaringsvarmeenhed. Herved kunne varmeproduktionen bedres udnyttes og man undgik en nedkøling af rørene ude i byen ,- hvilket næsten altid var ensbetydende med et ledningsbrud. Den helt store økonomiske gevinst kom i 91, da det lykkedes at få tilladelse til at brænde fedtslam sammen med halm. Halmudgifterne kunne da reduceres med en tredjedel. Et årstid senere fik værket også tilladelse til at brænde olieslam, da det var umuligt at fremskaffe fedtslam. Disse to brændselskilder halm og olieslam var indtil 2002 rygraden i værkets brændselsøkonomi.

I 1995 blev det gamle stuehus til Risgård revet ned, da det var totalt faldefærdigt. Der blev bygget en  ny administrationsbygning og samtidig blev det besluttet at flytte de 2 oliekedler fra Hybenvej,- sælge bygningerne og samle det hele på Risgård i en moderne og arbejdsvenlig bygning. Bygningerne på Hybenvej blev solgt til Keld Risager for en krone på den betingelse, at skorstenen skulle rives ned. Den bedste handel varmeværket har lavet- Et tilbud fra nedrivningsfirma lød på 135.000 kr. (billede af plaqeten). En del af stålkernen blev brugt til at lave springvandet, som symbolisere de 2 skorstene. Ide og tegning blev lavet af Åse og Benny Kroll Olesen.

Den 1/12  1997 valgte varmemester Kurt Jensen af helbredsmæssige grunde stoppe. Han havde da også lavet et kæmpemæssigt stort stykke arbejde for Hørby Varmeværk. I hans sted blev blandt 22 ansøgere valgt elektriker Jens Larsen( han havde sammen med Kurt været med til opbygningen af hele halmværket  på el- siden).

Som årene gik blev halmfyret mere og mere slidt, reparationerne blev større og større og i vinteren 2000 kneb det gevaldigt med at lave varme nok til byen. Der måtte suppleres med olie, hvilket var en meget dyr foranstaltning.

Det blev så besluttet at bygge et helt nyt halmværk, der kunne opfylde de stadig mere krævende miljøkrav. Som yderlig supplement skulle det nye værk også kunne fyre med alternativ brændsel ( såsom kornaffald, solsikkekerne mm.. For at få et værk, som kunne godkendes af arbejdstilsynet og et værk som var personalevenligt, var det nødvendigt med en tilbygning. Det nye værk startede op som forsøg den 25 okt.. I løbet af vinteren 02 var der en del rettelser. Og da det var i orden havde Hørby Danmarks mest alternative fjernvarmeværk , hvad angår brændselstyper. Akkumuleringstanken(den nedgravede gylletank) volder værket større og større problemer. Den er utæt og vandet fosser ud. Det eneste forsikringsselskab, som ville forsikre tanken er gået konkurs og der er derfor ikke muligt at få noget økonomisk kompensation. Det blev herefter besluttet at købe en hel ny ståltank som stod færdig til oktober 2003.. I årene 05 til 09 blev det resterende net i byen renoveret på nær 180 m. på Hjørringsvej. Værkets omkostninger i forbindelse med ledningsbrud var efterhånden blevet så store, at de kunne betale renter og afskrivninger af noget helt nyt. Den 14/2 07 var en mærkedag for Værket. Bestyrelsesmedlem Erik Andersen gennem 30 år, heraf 10 år som formand, forlader bestyrelsen, da han fraflytter byen. Han er den, som har sat det største fingeraftryk på Hørby Varmeværk.

Vinteren 09-10 blev helt speciel for værket. Der kom utrolig meget sne. Da foråret brød frem og sneen var væk måtte man konstatere at halmladen havde taget rigtig meget skade og faktisk var ved at styrte ned og ligefrem farlig at færdes i. De gamle spær i laden havde måttet give efter for de enorme snemasser. Den måtte rives ned og en ny opføres. Samtidig blev et meget gammelt ønske indfriet , nemlig at få mere plads til halm, så der blev opført en ekstra lade og overdækket plads til opbevaring af aske og et depotrum. For 4-5 år siden begyndte  begyndte man at diskutere, hvordan der kunne sælges mere varme for at få varmeprisen ned på grund af de stadig stigende udgifter og afgifter.

Eneste mulighed var , at lægge et rør til Thorshøj og Østervrå. Efter mange besværligheder kom endelig tilladelsen i marts 2013  . Det er dette arbejde der foregå lige for tiden og forventes afsluttet medio dec. 13. På længere sigt er det meningen, at de 3 værker indgår en fusionsaftale.